Regnskabsmedarbejder til succesfuldt revisionsfirma
Kunne du tænke dig en ansvarsfuld stilling, hvor du er med til at forme vores regnskabs- og bogholderifunktion?
Vi er et lille revisionsfirma, der er vækstet markant, siden vi startede op for 4 år siden. Derfor har vi nu brug for en erfaren regnskabsmedarbejder, der vil indgå i et team med vores erfarne revisorer.
Jobbeskrivelse - Et indblik i din nye hverdag
Revisionskontoret TLS har speciale indenfor Tandlæger, Læger og Speciellæger. Vi yder en bred portefølje af opgaver indenfor revision, regnskab, bogføring, løn og ejendomsinvestering og -administration. Investeringer i ejendomme er en vigtig del af Revisionskontoret TLS’s ydelser og en særlig service vi tilbyder eksklusivt til vores kunder.
Som regnskabsmedarbejder får du en alsidig hverdag, hvor du selvstændigt varetager din egen regnskabs- og bogholderiportefølje, og du sparrer med vores erfarne revisorer undervejs. Det betyder, at du:
- laver klassiske bogholderiopgaver
- laver løn for kunderne
- hjælper med ejendomsadministration såsom lejeopkrævninger, udarbejdelse af lejekontrakter, etc.
- diverse ad hoc administrative opgaver.
En del af jobbet vil også bestå i at besvare indkomne opkald fra vores kunder. I løbet af en dag taler du derfor med en bred skare af interessenter læger som boliglejere, hvor du hjælper med diverse spørgsmål.
Personlige kompetencer
- Der er flere indgange til denne stilling. Men vi ser gerne, at du:
- har en regnskabsuddannelse
- har erfaring med Excel, Danløn og Dataløn.
- har relevant erfaring fra en lignende stilling.
- let kan indgå i dialog med vores kunder og give dem en god service.
- Har du endvidere erfaring med ejendomsadministration, ses dette som et plus.
”Vi er på udkig efter en moden person, der kan tage initiativ og sætte struktur på vores opgaver. Og så håber vi, du har lyst til at blive hos os længe,” slutter Per med et smil.
Velkommen til Revisionskontoret TLS
Vi tilbyder en hverdag i Københavns summende bymidte, lige ved Nørreport Station. Her arbejder vores 3 revisorer med rådgivning og udarbejdelse af regnskaber for primært tandlæger, læger og speciallæger. Vi har også en stor ejendomsportefølje, primært lejeboliger, som vi administrerer.
Vi har gjort vores bedste for at skabe gode arbejdsrammer. Vores 150 m² store kontor er inddelt i 4 underkontorer, samt et fint køkken, hvor vi spiser frokost sammen. Allerede nu står vi klar til at tage godt imod dig - vi går op i, at du får det godt hos os. Vi tilbyder en selvstændig og udfordrende stilling i en ambitiøs virksomhed med stor fokus på vækst og mulighed for faglig udvikling
Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til jobbet, bedes du sende en mail til Per Nørgård Jensen på per@tlsrevision.dk
Vi søger løbende nye medarbejdere, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Din ansøgning behandles naturligvis fortroligt. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat. Vi vil løbende indkalde til samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig.